MEDLEMSKAB

hos os kan du både være aktivt og passivt medlem. læs MERE om begge medlemskaber:

Krav for AKTIVT medlemskab i foreningen

For at sikre et vist niveau/erfaring blandt fotograferne i vores forening, stiller vi et par krav for medlemskab. Se her om du kan blive medlem af Foreningen for Danske Fødselsfotografer:

  • Du skal have dokumenteret erfaring som fødselsfotograf ELLER nyfødtfotograf.
  • Du skal have et CVR-nr. samt en hjemmeside eller anden profil, der dokumenterer din erfaring/viser dine billeder.
  • Du skal være bosat og arbejdende i Danmark.

Hvis du er usikker på, om du opfylder kravene, så kontakt os gerne via e-mail: bestyrelse@danskefoedselsfotografer.dk.

Det du får ud af at være AKTIVT medlem:

  • Adgang til en badge, som du både kan bruge på din hjemmeside og i din e-mail-footer, og som viser, at du er medlem af foreningen.
  • Tilladelse til at indlejre vores film om fødselsfotografi på din hjemmeside.
  • Registrering af dit navn på vores liste over danske fødselsfotografer, som er delt op i regioner og står i alfabetisk rækkefølge. Listen vises både på vores hjemmeside og vores Facebook-side.
  • Mulighed for at dele dit arbejde på foreningens Facebook-side som inspiration for kunder (dog ikke salgsopslag eller reklame!).
  • Adgang til vores lukkede Facebook-gruppe kun for medlemmer for sparring, støtte og for at finde en backup-fotograf.
  • Gavn af de marketingaktiviteter, som foreningen foranstalter for at øge kendskabet til vores genre.

Hvad koster det, at blive AKTIVT medlem?

Som aktivt medlem betaler du et årskontingent på 500 DKK, som betales enten i starten af januar måned for det pågældende år eller lige når du bliver medlem.

Krav for PASSIVT medlemskab i foreningen

For at sikre et vist niveau/erfaring blandt vores fotografer, der er passive medlemmer i vores forening, stiller vi følgende krav for passivt medlemskab. Se her, om du kan blive passivt medlem af Foreningen for Danske Fødselsfotografer:

  • Du skal have en hjemmeside eller anden profil, der dokumenterer din erfaring/viser dine billeder i mindst én af følgende genrer: Fødsler, nyfødt og/eller fotografering af englebørn.
  • Du skal være bosat og arbejdende i Danmark.

Hvis du er usikker på, om du opfylder kravene, så kontakt os gerne via e-mail: bestyrelse@danskefoedselsfotografer.dk.

Det du får ud af at være PASSIVT medlem:

  • Adgang til vores lukkede Facebook-gruppe kun for medlemmer for sparring, støtte eller for at finde en backup-fotograf.
  • Gavn af de marketingaktiviteter, som foreningen foranstalter for at øge kendskabet til vores genre.

Hvad koster det, at blive PASSIVT medlem?

Som passivt medlem betaler du et årskontingent på 100 DKK, som betales enten i starten af januar måned for det pågældende år eller lige når du bliver medlem.

Sådan bliver du medlem

Send blot en e-mail til bestyrelse@danskefoedselsfotografer.dk hvor du fortæller lidt om dig selv. Herefter kontakter vi dig med flere informationer, bl.a. om indbetaling af kontingent.

Lige så snart du er blevet AKTIVT medlem

Direkte efter din inbetaling af kontingent sker følgende:

  • Du modtager via mail foreningens regelsæt for brug af foreningens marketing-materialer såsom badge, film etc., som du bedes kigge opmærksomt igennem.

  • Du modtager din badge.

  • Du får lov til at indlejre vores film om fødselsfotografi på din hjemmeside, og du kan bruge den i din egen markedsføring fremover, så længe du er medlem af foreningen.

  • Du bliver omgående registreret med navn og hjemmesideadresse på både vores hjemmeside under “Din fødselsfotograf i nærheden” og på foreningens Facebook-side i første opslag.

  • Du får mulighed for at dele dit arbejde i form af billed-upload/galleri på foreningens Facebook-side – som inspiration for kunder og andre fotografer (ingen salgsopslag eller reklame er tilladt).

Lige så snart du er blevet PASSIVT medlem

  • Du får adgang til vores lukkede Facebook-gruppe for medlemmer.

VI GLÆDER OS TIL AT VORES GRUPPE AF MEDLEMMER VOKSER SIG STOR I FREMTIDEN.

foedselsfotograf-par-arbejder-sammen

 

Forening for Danske Fødselsfotografer
CRV-nr. 40830278
Gedved/Horsens

bestyrelse@danskefoedselsfotografer.dk
www.danskefoedselsfotografer.dk

foedselsfotografering